Tjekliste før du siger ja til dit første interview
Jesper Lund
6 min. læsning
Før du tager kamera og optager med ud til en samtale i nærmiljøet, er der nogle spørgsmål, du bør have svaret på. Her er listen, jeg selv går igennem.
Er det en samtale, du faktisk har lyst til at føre?
Jeg underviser i portræt og lys, men hver efterår ser jeg de samme kursister stå med en idé til en lokal historie og tøve. Det første, jeg beder dem tjekke, er ærligt: har du lyst til at lytte i en time eller to til en person, du måske kun kender af navn? Interview i nærmiljøet handler langt mere om tålmodighed end om teknik.
Tænk over, hvorfor netop denne person og dette emne trækker i dig. En nysgerrighed, du kan sætte ord på, bærer dig gennem de første akavede minutter. Hvis du kun vælger emnet, fordi det ser pænt ud på et kontaktark, mærker den anden det hurtigt.
Skriv ét par sætninger ned om, hvad du vil forstå, når samtalen er slut. Det er ikke en konklusion, du skal nå frem til, men en retning. Den hjælper dig, når samtalen glider, og den hjælper dig med at sige nej til sidetemaer, der ikke tjener historien.
- Kan du sige i to sætninger, hvad historien handler om?
- Har du tid til både samtale og efterfølgende ordensarbejde?
- Er du nysgerrig på personen, ikke kun på billedet?
Har du spurgt, og har du fået et ærligt ja?
Et ja i døren er ikke det samme som et ja, der holder. Forklar, hvad samtalen skal bruges til, hvor længe den varer, og at du tager billeder. Fortæl også, hvem der kommer til at se resultatet, selv om det kun er dine medkursister og dig selv.
Giv personen lov til at sige fra undervejs, og til at trække sig bagefter. Det lyder tungt, men det gør som regel samtalen lettere. Folk fortæller mere, når de ved, at de kan bestemme, hvad der kommer med.
Jeg anbefaler at lave aftalen på forhånd og gerne med et par ord på skrift, så der ikke er tvivl om, hvad I er blevet enige om. Respekt er en af de værdier, vi arbejder ud fra på kurset, og den begynder længe før kameraet tages frem.
- Er formålet fortalt klart og uden pynt?
- Ved personen, at billeder er en del af aftalen?
- Har personen ret til at se og sige til inden brug?
Er stedet og lyset undersøgt på forhånd?
Mange glemmer, at et interview også er en fysisk situation. Et køkkenbord, en værkstedsgang eller en havnekaj har hver deres lys, støj og afbrydelser. Tag gerne ud og se stedet, før du skal arbejde der, hvis det er muligt.
Efterårslyset er lavt og blødt, men dagene er korte, og et rum, der var lyst klokken ti, kan være mørkt klokken fire. Overvej, hvilken film du har i kameraet, og om din lysmåling kan klare rummet uden at du står og roder, mens personen venter.
Placer dig, så du kan se personen i øjenhøjde og have lyset fra siden. Slå mobiler fra, og bed om at få lov til at lukke en dør, hvis der er støj. Små ting som disse afgør, om samtalen kommer til at flyde.
- Hvor falder lyset ind, og på hvilket tidspunkt?
- Er der plads til at sidde roligt over for hinanden?
- Har du film nok med til at kunne tage dig tid?
Er spørgsmålene forberedt, men ikke låst fast?
Skriv syv eller otte spørgsmål, der åbner op, og undgå dem, der kan besvares med ja eller nej. Spørg efter situationer og små detaljer: hvordan så gaden ud dengang, hvad lugtede der af, hvem sad ved bordet. Det er dem, der giver billeder både i tekst og på film.
Lad listen ligge, når samtalen kommer i gang. Den bedste del kommer ofte af en bisætning, du ikke havde planlagt. Følg den, og kom tilbage til dine spørgsmål bagefter, hvis noget stadig mangler.
Tag noter i hånden, selv om du optager. Papir og blyant fortæller personen, at du lytter, og noterne bliver senere grundlaget for dine billedtekster. Stilhed er også et redskab: vent lidt længere, end det føles behageligt, før du spørger videre.
- Spørgsmål, der begynder med hvordan eller fortæl om
- Ét spørgsmål, du er bange for at stille
- Et afsluttende spørgsmål: er der noget, jeg ikke har spurgt om?
Ved du, hvordan samtalen skal samles bagefter?
Tænk på slutproduktet, før du går i gang. Vil du have en kort tekst med tre til fire billeder, eller en lidt længere fortælling med citater? Det afgør, hvor mange billeder du skal tage, og hvor meget af samtalen du skal udskrive.
Afsæt tid til at gennemlytte optagelsen inden for et par dage, mens du husker stemningen. Marker de steder, hvor personens egne ord siger mere, end du kan skrive i en opsummering. Brug dem så ordret og ærligt.
Kontaktarket bliver dit arbejdsredskab, når billederne er fremkaldt. Læg dine noter ved siden af, og se, hvilke billeder der svarer til hvilke afsnit i samtalen. Så bliver fortællingen til noget, du kan stå inde for over for den, du har talt med.
- Hvilket format skal historien have til sidst?
- Hvornår lytter du optagelsen igennem?
- Hvordan får personen lov at se resultatet?
Hvad gør du, hvis svaret på tjeklisten er nej?
Et nej til et af punkterne betyder sjældent, at idéen er dårlig. Oftere mangler du tid, en aftale eller lidt mod. Vælg det punkt, der fylder mest, og løs det først, før du ringer eller banker på.
Hvis du er i tvivl om, hvem du skal spørge, så start med nogen tæt på dig: en nabo, en slægtning eller en, der driver en lille forretning i din gade. Det første interview behøver ikke være det vigtigste. Det skal bare være det, du lærer mest af.
På kurset kan du øve samtalen med os, før du gør det alvor, og få tilbagemelding på dine spørgsmål og din måde at lytte på. Det er ofte nok til at gøre springet mindre.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]