Portrætter i efterårslys: sådan bruger du de korte dage
Karen Mortensen
6 min. læsning
Når lyset bliver lavt og blødt, kan et portræt blive roligere og mere nærværende. Karen deler, hvordan du arbejder med vindueslys, retning og samtale i de kommende måneder.
Efterårslyset er et godt udgangspunkt
Når vi nærmer os vinteren, står solen lavt, og lyset kommer ind i stuerne fra siden i stedet for oppefra. Det er et vilkår, jeg selv har lært at værdsætte som underviser i interview og fortælling, fordi det tvinger mig til at lægge mærke til ansigtet. Sommerlys er ofte hårdt og giver skarpe skygger under øjnene. Efterårslys er blødere, og det gør det lettere at vise personen frem i stedet for teknikken.
Det betyder ikke, at det er nemt. Lyset skifter hurtigt, og en sky kan tage to blændetrin af motivet, mens du stadig taler med den, du fotograferer. Derfor begynder jeg altid med at kigge, før jeg løfter kameraet. Jeg står stille i rummet i et par minutter og ser, hvor lyset falder, og hvor det forsvinder.
Til analog fotografi er det ekstra vigtigt, for du kan ikke se resultatet med det samme. Du må stole på det, du ser, og på din lysmåling.
Vinduet som din vigtigste lyskilde
Et stort vindue er det nærmeste, du kommer en studiebelysning uden at eje en eneste lampe. Placér personen en meter eller to fra glasset, så lyset rammer ansigtet fra siden. Den side, der vender væk fra vinduet, får skygge, og den skygge giver ansigtet form. Er skyggen for dyb, kan du holde et stykke hvidt karton på skyggesiden og kaste lyset tilbage.
Vend dig om og prøv forskellige afstande. Tæt på vinduet bliver lyset kraftigt og retningsbestemt, længere væk bliver det fladere og mere jævnt. Der er ikke én rigtig placering, men du kan lære at mærke forskellen, og det er netop den øvelse, vi arbejder med i modulet om portræt.
Hav gerne et par minutter til at lade personen vænne sig til rummet. Folk, der netop er kommet ind fra kulden, har ofte røde kinder og spændte skuldre. Lad dem tage jakken af, få en kop te og sidde ned, inden du tager det første billede.
- Stil personen en til to meter fra vinduet
- Brug hvidt karton som blød modlysflade
- Mål lyset på ansigtet, ikke på vinduet
- Vent, til personen har sat sig til rette
Lysmåling og filmvalg i de mørke måneder
Med færre lystimer må du ofte vælge en mere følsom film, hvis du vil undgå lange lukkertider. En film med middel til høj følsomhed giver dig plads til at stoppe ned en smule og holde kameraet roligt i hånden. Til ansigter kan lidt korn i øvrigt være en fordel, fordi det giver huden en tekstur, der ikke bliver klinisk.
Når du måler, så hold lysmåleren eller kameraets måler mod det, du vil have rigtigt eksponeret. I portrætter er det typisk kinden eller panden. Måler du mod det lyse vindue bag personen, bliver ansigtet for mørkt. Jeg måler næsten altid tæt på huden og åbner derefter en halv blænde, hvis personen har mørk hud eller mørkt tøj.
Skriv hver gang ned, hvad du har valgt: film, blænde, lukkertid og afstand til vinduet. Det er kedeligt, mens du gør det, men det er guld værd, når du ser kontaktarket og skal forstå, hvorfor et billede virkede, og et andet ikke gjorde.
Retning og samtale giver et levende ansigt
Teknik gør kun halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel er samtalen. Jeg stiller spørgsmål, som har lidt at gøre med fotografiet: hvad personen lavede tidligere på dagen, hvilket sted der betyder noget for vedkommende, eller hvad der sker i hverdagen lige nu. Så glemmer de kameraet og bliver sig selv.
Retning handler om små justeringer. Bed om at få hagen en anelse ned, eller lad personen kigge ud ad vinduet og derefter vende blikket mod dig. Undgå at sige smil. Et påtvunget smil sidder i munden alene, mens et rigtigt smil kommer i øjnene, og det kommer typisk midt i en sætning, ikke på kommando.
Tag dig tid mellem billederne. Film er dyrt, og det er faktisk en hjælp, for det tvinger dig til at vente på det øjeblik, hvor noget ændrer sig i ansigtet. Tag få billeder, men tag dem med omtanke.
- Stil et spørgsmål, som ikke handler om fotografiet
- Bed om små ændringer, ikke store positurer
- Vent på øjeblikket efter en sætning
- Tag færre billeder og se mere
Øvelser, du kan lave i de kommende uger
Vælg en person, du kender, og aftal at lave tre korte portrætsessioner over de næste uger. Brug samme vindue hver gang, men på forskellige tidspunkter af dagen. Efter en uge har du billeder, som viser, hvordan det samme rum kan se helt forskelligt ud, når lyset ændrer sig fra formiddag til eftermiddag.
Prøv også at fotografere samme person ude i dagslys, for eksempel i en baggård eller under et udhæng. Her kommer lyset fra himlen i stedet for fra siden, og det giver et andet, mere jævnt udtryk. Sammenlign bagefter de to serier på kontaktarket og skriv en kort note om, hvilken der fortæller mest om personen.
Det vigtigste er at gentage. Ét godt portræt kan være held, men tre sessioner med samme opmærksomhed lærer dig at se. Gem notaterne fra hver session og læg dem ved siden af negativerne, så du kan finde dem igen.
Når du viser portrættet frem
Når filmen er fremkaldt, og du står med kontaktarket, så vælg billedet ud fra personen, ikke ud fra skarpheden. Et lidt blødt billede, hvor blikket er levende, vinder næsten altid over et teknisk perfekt billede med et stift ansigt. Sæt en markering ved dine favoritter og kig igen næste dag.
Lad gerne personen se billedet og fortælle, hvad de synes. Det er en del af respekten for den, du har fotograferet, og det giver ofte en overraskende sætning, du kan bruge som billedtekst. Skriv navn, sted og en enkelt linje om samtalen, så billedet bærer en lille historie med sig.
Husk at spørge, hvis du vil vise billedet til andre. Et portræt er en gave fra en person, og den skal behandles med omtanke.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
