Manuelt kamera og lysmåler: de redskaber, vi lærer fra os
Karen Mortensen
5 min. læsning
Et kig ind i værktøjskassen på kurset: de mekaniske kameraer, lysmåleren og den lille notesbog, vi bruger, når blænde og lukkertid skal vælges uden automatik.
Kameraet, som kræver, at du tænker først
På kurset arbejder vi med manuelle filmkameraer, hvor intet bliver valgt for dig. Der er ingen automatik, der gætter på lyset, og ingen skærm, der viser resultatet med det samme. Det lyder som en begrænsning, men for de fleste begyndere bliver det en lettelse efter få uger. Du får tid til at se på motivet, før du udløser, og du opdager, hvor ofte du tidligere trykkede af, fordi det var nemt og ikke fordi billedet var klart.
Jeg underviser i interview og fortælling, og jeg ser den samme ro komme over deltagerne, når de bruger de mekaniske kameraer. Samtalen med et menneske foran linsen bliver mere nærværende, når hænderne har en fast rytme: måle, indstille, fokusere, vente. Kameraet bliver et redskab, der giver plads til personen, ikke et apparat, der kræver al opmærksomhed.
Vi starter med at gennemgå kameraets dele i fast rækkefølge, så du ved, hvad hver ring og hver knap gør, før den første film lægges i.
Lysmåleren: at læse lyset i stedet for at gætte
Lysmåling er det redskab, som begyndere ofte underkender, og som alligevel afgør, om et negativ bliver brugbart. Vi bruger både kameraets indbyggede måler og en håndholdt, så du kan sammenligne, hvad de to siger i samme situation. Forskellen er lærerig, især når motivet har et lyst vindue bag en mørk person, eller når lyset skifter hurtigt en gråvejrsdag.
Du lærer at måle på det, der betyder noget i billedet, ofte ansigtet eller en hånd, og ikke på gennemsnittet af alt i rammen. Det er en vane, der kræver gentagelse, og derfor får du små øvelser mellem modulerne: en rulle, hvor du kun måler på skyggen, og en anden, hvor du kun måler på det lyseste sted.
Resultatet ser du først, når filmen er fremkaldt, og netop den forsinkelse gør, at hver beslutning bliver husket og sammenlignet med notaterne.
- Mål på det, der skal have detaljer, ikke på hele rammen
- Sammenlign kameraets måler med en håndholdt måler
- Gentag samme motiv med to målepunkter og se forskellen
Blænde og lukkertid som to sider af samme valg
Uden automatik må du selv afveje blænde og lukkertid, og det er her, forståelsen for fotografi sætter sig. Blænden styrer, hvor meget af billedet der er skarpt i dybden, og lukkertiden styrer, hvordan bevægelse bliver vist. Når du ændrer den ene, må du som regel følge op med den anden for at holde lysmængden uændret.
Vi øver det med enkle motiver: en person, der sidder stille ved et køkkenbord, og en cyklist, der kører forbi på havnen. Det første kræver ofte en åben blænde for at løsne personen fra baggrunden, det andet en kort lukkertid for at fryse bevægelsen. Du skriver valgene ned og ser bagefter, hvad de gjorde ved billedet.
Mange begyndere vælger i starten den samme blænde hver gang. Det er helt normalt, og øvelserne er lavet til at tage dig ud af den vane i små skridt.
Notesbogen, der følger kameraet
Et af de mest brugte redskaber på kurset er en almindelig lille notesbog. Ved hvert billede noterer du billednummer, blænde, lukkertid, lysforhold og en kort bemærkning om, hvad du ville opnå. Det tager få sekunder, men det gør forskellen, når du sidder med kontaktarket og prøver at forstå, hvorfor et billede virkede og et andet ikke.
Jeg anbefaler at skrive kort og i dine egne ord. Det behøver ikke være pænt. Det, der tæller, er, at du kan finde tilbage til situationen: der var stærkt modlys, personen smilede ikke, jeg målte på kinden. Den slags noter bliver med tiden til din egen opslagsbog.
Når vi senere gennemgår dine kontaktark sammen, tager vi udgangspunkt i noterne, så tilbagemeldingen handler om dine valg og ikke om tilfældigheder.
- Noter blænde, lukkertid og lys ved hvert billede
- Skriv en enkelt sætning om hensigten
- Gem notesbogen sammen med negativerne
Det praktiske i efterårets lys
Lige nu, midt i efteråret, er lyset lavt og skiftende, og det er et godt tidspunkt at øve lysmåling. Solen står lavt, skyggerne er lange, og himlen kan gå fra klar til tung på få minutter. Det tvinger dig til at måle igen og igen, i stedet for at stole på en indstilling fra morgenen.
Vi anbefaler en film med middel følsomhed til de første ture, fordi den tilgiver små fejl i lysmålingen. Du kan tage kameraet med på en gåtur langs havnen og samle tolv motiver med tre forskellige lystyper: åben himmel, skygge og modlys. Det er nok til at få et tydeligt billede af, hvordan måleren opfører sig.
Tag en lille lommelygte med, så du kan læse dine tal og skrive noter, når lyset bliver svagt sidst på dagen.
Hvad du skal have med fra første modul
Du behøver ikke eje dyrt udstyr for at begynde. Et enkelt mekanisk kamera i fungerende stand, en rulle film og en notesbog er nok til de første opgaver. Det vigtigste er, at kameraet lader dig stille blænde og lukkertid selv, og at lysmåleren, hvis den findes i huset, virker nogenlunde pålideligt.
Hvis du er i tvivl om dit kamera, kan du tage det med til et modul, så kigger vi på det sammen. Vi tjekker lukkeren, lysdæmpningen og batteriet til måleren, og vi siger ærligt, hvis noget bør repareres, før du bruger penge på film.
Forventningen er beskeden og realistisk: efter modulet kan du aflæse lys i de fleste hverdagssituationer og vælge en indstilling, du kan forklare for dig selv.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
