Kontaktark: fem fejl, du kan undgå, når du vælger billeder
Mette Skovgaard
5 min. læsning
Kontaktarket ser enkelt ud, men netop her går mange begyndere galt. Her er fem almindelige fejl i udvælgelsen, og hvordan du undgår dem, næste gang du sidder med lup og farvestift.
Fejl 1: Du vælger billedet, du husker, ikke det, du ser
Når du kommer hjem fra en optagelse, har du allerede en fornemmelse af, hvilke billeder der blev gode. Du husker lyset, samtalen og øjeblikket, hvor udløseren faldt. Det er netop faren. På kontaktarket står billedet, som det faktisk blev, og det er ofte noget andet end det, du følte, da du tog det.
Jeg beder mine kursister lægge arket fra sig i en dag, før de tager farvestiften frem. Så er erindringen blegnet en smule, og du ser rammerne mere nøgternt: Hvor er kanten, hvad står der i baggrunden, hvor kigger personen hen.
Gå gennem arket i ro og mag med en lup. Sæt et lille kryds ved alt, der får dig til at standse, uden at overveje hvorfor. Først bagefter spørger du dig selv, hvad der fangede dig. Svaret er ofte mere præcist, end du venter.
- Lad arket ligge en dag, før du udvælger
- Brug lup og kig på hele rammen, også kanterne
- Marker først med et kryds, begrund bagefter
Fejl 2: Du fjerner alle de næsten ens billeder for hurtigt
På et kontaktark står tre eller fire rammer ofte side om side, hvor motivet kun har flyttet sig lidt. Mange begyndere vælger straks én og stryger resten. Men forskellen mellem rammerne kan være hele historien: et blik, der løfter sig, en hånd, der slipper et kopfad.
Se i stedet serien som en lille bevægelse. Læg lupen på første og sidste ramme og spørg, hvad der sker imellem dem. Det er ofte i den ramme, du ellers ville have overset, at personen holder op med at posere og begynder at være sig selv.
Først når du har set bevægelsen, vælger du. Nogle gange bliver det midterrammen, andre gange den sidste. Og af og til viser det sig, at to af rammerne begge har noget at sige, og at de skal stå ved siden af hinanden i sekvensen.
- Læs en serie som en bevægelse, ikke som dubletter
- Sammenlign første og sidste ramme i serien
Fejl 3: Du beskærer med markeringen, før du har set billedet større
Mange tegner beskæring direkte på kontaktarket med en farvet fedtstift. Problemet er, at billederne på arket er på størrelse med et frimærke. Det, der ser ud som en stram og stærk beskæring i lille format, kan miste både skarphed og stemning, når det forstørres.
Brug arket til at vælge, ikke til at beskære. Lav derefter et prøveaftryk i fuld størrelse, og se først da, hvad rammen kan tåle. I mørkekammeret kan du flytte forstørrelsesapparatets maske og prøve forskellige udsnit på et billigt stykke papir.
Det kræver tålmodighed, men du sparer mange dyre ark. Og du lærer, at en god ramme ofte ikke skal beskæres hårdt, fordi du allerede stod det rigtige sted, da du tog billedet.
Fejl 4: Du sekvenserer efter skønhed i stedet for rytme
Når du har udvalgt dine billeder, er fristelsen at stille de smukkeste først og de svageste bagerst. Men en serie er ikke et fotoalbum. Den skal have en rytme: et indledende overblik, nogle nære ansigter, et pust i form af en tom stol eller et landskab, og til sidst noget, der samler.
Prøv at klippe kontaktarket i strimler og flytte dem rundt på bordet. Skift rækkefølgen, og læs serien højt for dig selv, som var det en tekst. Hvor mister du tråden, og hvor falder tempoet?
Karen Mortensen, som underviser i billedfortælling hos os, taler om at lade et stille billede trække vejret efter et kraftigt. Det er et godt råd. To stærke portrætter lige efter hinanden udligner hinanden, mens et roligt mellemrum gør begge mere læselige.
- Klip arket i strimler og flyt dem rundt
- Læs sekvensen højt som en tekst
- Sæt et stille billede mellem to stærke
Fejl 5: Du springer billedteksterne og noterne over
Et billede uden tekst virker selvforklarende, mens du står med det i hånden. Om et halvt år er du ikke sikker på, hvem der sidder på bænken, hvilket sted det var, eller hvilken film der var i kameraet. Mange begyndere dropper noterne, fordi de føles som bureaukrati.
Skriv i stedet en kort billedtekst for hvert udvalgt billede med navn, sted og en sætning om, hvad der skete. Noter filmtype, blænde og lukkertid i margenen af dit eget ark. Det tager få minutter og gør dit arbejde brugbart i årevis.
En god tekst forklarer ikke, hvad man allerede ser. Den tilføjer det, billedet ikke kan sige: hvad personen svarede, da du spurgte, hvad der var anderledes dengang. Det er den slags detaljer, der gør en lokal fortælling levende.
- Navn, sted og en sætning om situationen
- Filmtype, blænde og lukkertid i margenen
Sådan arbejder du videre med dit næste kontaktark
Tag et gammelt ark frem og gennemgå de fem fejl med lup og blyant. Du vil sandsynligvis genkende mindst to af dem fra dit eget arbejde. Det er helt normalt, og det er netop sådan, blikket bliver trænet: ved at se på egne valg med afstand.
Næste gang du fremkalder en film, så sæt tid af til arket, før du tænker på store aftryk. Giv dig selv en dag, læs serierne som bevægelser, og skriv noter, mens erindringen stadig er frisk. Brug farvestiften sidst.
Hvis du ønsker en ekstra øjenlæser, kan du tage arket med til undervisningen. Vi sidder gerne sammen om bordet og går det igennem, ramme for ramme, uden at skynde os.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
