Interview derhjemme eller på neutral grund: hvad vælger du?
Karen Mortensen
5 min. læsning
Karen Mortensen sammenligner to måder at tage imod en samtale på, i den fortalte persons stue eller på et sted midt imellem, og lander på en anbefaling, du kan bruge.
To steder, to slags samtaler
Når du har fundet en person i dit nærmiljø, som du gerne vil lave en historie om, kommer spørgsmålet hurtigt: hvor skal vi sidde? Jeg har gennem årene som journalist og nu som underviser prøvet begge de to muligheder, der oftest er på bordet. Den første er at besøge personen hjemme, i køkkenet, stuen eller værkstedet. Den anden er et neutralt sted, for eksempel et lokalt bibliotek, et forsamlingshus eller en bænk ved havnen.
Valget ser ud som en praktisk detalje, men det præger både samtalen og de billeder, du går hjem med. Stedet bestemmer, hvor trygt din modpart føler sig, hvor meget lyd der er omkring jer, og hvad du kan se gennem kameraet. Derfor er det værd at tænke over, før du ringer og aftaler tid, og ikke først, når du står på dørtrinnet med en rulle film i lommen og en nervøs mave.
Hjemme hos den, du taler med
Det store plus ved at komme hjem til folk er, at tingene begynder at tale. Et fotografi på kommoden, en slidt stol, et kaffestel, der kun tages frem ved særlige lejligheder: alt det giver dig spørgsmål, du ikke havde forberedt, og billeder, du ikke kunne have planlagt. Mange mennesker slapper også af på eget territorium og fortæller mere, end de selv havde regnet med.
Prisen er, at du er gæst, og at du skal opføre dig som en. Du kan ikke flytte rundt på møblerne, lyset i stuen er sjældent det, du ønsker dig, og der kan være en ægtefælle, en hund eller et tv, der blander sig. Med en analog kamera uden blitz kan en mørk dagligstue betyde en lang lukkertid eller en film med høj følsomhed, og det skal du have tænkt ind på forhånd, så du ikke bliver stresset undervejs.
- Giver genstande og detaljer, der åbner nye spørgsmål
- Personen er ofte mere afslappet og åben
- Lyset er svært at styre, og der kan komme forstyrrelser
Et neutralt sted midt imellem
Et neutralt sted giver dig ro og overblik. Du kan vælge et lokale med godt dagslys fra et vindue, og du kan sørge for, at der ikke er andre i nærheden. Lydmæssigt er det ofte nemmere, hvis du også optager samtalen, og du slipper for at skulle bede om at få slukket for et fjernsyn eller en radio i baggrunden.
Til gengæld mister du konteksten. Personen sidder på en stol, der kunne være hvem som helst, og billederne risikerer at ligne hinanden. Nogle bliver også mere formelle, når de sidder over for en med notesblok, og så får du pæne, men lidt korte svar. Stedet virker bedst, når personen selv har et forhold til det, for eksempel en tidligere skole, en kaj eller en forening, hvor vedkommende har haft sin gang i mange år.
- Bedre kontrol over lys og lyd
- Mindre rod og færre afbrydelser
- Billederne mangler ofte personens eget miljø
Det her bør du veje, før du vælger
Start med personen, ikke med dig selv. Spørg, hvad vedkommende er tryg ved, og lad det veje tungere end dit ønske om pænt lys. Nogle ældre mennesker føler sig stolte over at vise deres hjem frem, mens andre ville foretrække ikke at have en fremmed inde i stuen. Respekt er ikke en pynteværdi i dokumentarisk arbejde, den er selve forudsætningen for, at nogen overhovedet vil fortælle.
Tænk dernæst på, hvad historien handler om. Handler den om et sted, et håndværk eller en slægt, hører samtalen hjemme i de omgivelser, der bærer fortællingen. Handler den mere om en erindring eller en holdning, kan et roligt neutralt sted give plads til at tænke højt. Til sidst skal du overveje dit udstyr: har du kun en film på 100 ISO og et kamera uden lysmåler, er den mørke stue en dårlig idé.
- Hvad er personen tryg ved?
- Hvor ligger fortællingens centrum?
- Hvad kan din film og dit kamera klare i lyset?
Min anbefaling til begyndere
Til dit første interview vil jeg anbefale hjemmebesøget, hvis personen har lyst til det, og hvis du har været der en enkelt gang før. Det lyder omvendt, for det er den sværeste af de to, men det er også dér, du får de mest levende svar og de billeder, der rummer noget, du ikke selv har opfundet. Det neutrale sted er et godt alternativ, når du er usikker, eller når omgivelserne hjemme er til besvær.
Mød op i god tid, og tag dig tid til at se dig omkring, inden du løfter kameraet. Tag først nogle få billeder af stedet, så vænner I jer begge til lyden af lukkeren. Hav en plan B klar, hvis lyset ikke slår til: en vindueskarm, en dør på klem eller et lille stativ kan redde en hel aften. Og husk, at du altid kan komme tilbage en anden dag.
Efter samtalen
Uanset hvor I sad, skal du skrive noter ned samme dag. Noter, hvad du så, hvilke ord der blev brugt, og hvilket lys der faldt ind, mens personen talte. Det hjælper, når du bagefter sidder med kontaktarket og skal vælge de billeder, der fortæller historien, og de passager, du vil citere i teksten.
Send gerne en kort tak med en afklaring af, hvad du vil bruge, og hvornår personen kan se resultatet. Det er en lille handling, men den gør, at næste dør åbner sig lettere, både for dig og for dem, der kommer efter dig. Dokumentarisk arbejde i et lokalsamfund hviler på, at folk har lyst til at tale med dig igen.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
