Hvordan vælger jeg billeder på kontaktarket? Kursisterne spørger ofte
Karen Mortensen
5 min. læsning
Det spørgsmål, jeg oftest får: hvordan ved jeg, hvilke billeder der skal med? Her er min måde at læse et kontaktark på, trin for trin og med en rolig hånd.
Spørgsmålet, der kommer hver gang
På næsten alle hold kommer det samme spørgsmål, som regel tidligt i modulet om kontaktark: hvordan ved jeg, hvilke billeder der er de gode? Spørgsmålet er rimeligt, for et kontaktark viser en hel film på én gang, og det kan føles overvældende at stå med seksogtredive små firkanter og skulle vælge.
Jeg plejer at svare, at der ikke findes et facit, men der findes en måde at læse på. Et kontaktark er ikke en konkurrence mellem billederne. Det er et arbejdsark, hvor du kan se, hvad du var optaget af, mens du fotograferede, og hvor du fandt det.
Derfor begynder jeg aldrig med at pege på de smukkeste billeder. Jeg begynder med at se på filmen som helhed, som et forløb fra første til sidste billede, og først derefter på de enkelte felter.
Læs arket, før du vælger
Læg kontaktarket på bordet under en god lampe, og tag dig tid til bare at se. Brug en lup, hvis du har en, men lad være med at sætte streger endnu. Følg rækkerne fra venstre mod højre, og læg mærke til, hvor rytmen skifter, hvor du kom tættere på, og hvor du gik i stå.
Mange begyndere opdager her, at de har taget fem næsten ens billeder af det samme motiv. Det er ikke en fejl. Det fortæller, at motivet fangede dig, og at du var usikker på, hvordan det skulle løses. Det er en værdifuld viden om din egen måde at se på.
Når du har været igennem hele arket én gang, ved du allerede mere, end du tror. Nogle felter trækker i dig, og andre kan du roligt lade ligge.
- Se hele filmen igennem, før du markerer noget
- Læg mærke til, hvor du tog flere billeder af det samme
- Brug lup og godt lys, ikke hastværk
Tre spørgsmål til hvert billede
Når jeg selv vælger, stiller jeg tre spørgsmål til hvert felt. Fortæller billedet noget, som ord ikke gør? Er der en detalje, der trækker blikket det rigtige sted hen? Og ville jeg gerne se det igen om et år? Svarer jeg ja til to af tre, får billedet en lille markering med fedtstift.
Teknikken må gerne spille ind, men den afgør sjældent noget. Et let uskarpt portræt, hvor personen ser direkte på dig, vejer ofte tungere end et knivskarpt billede af en tom gade. Skarphed kan du øve. Øjeblikket får du kun én gang.
Vær også ærlig om de billeder, du holder af af de forkerte grunde. Måske var det en kold dag, eller måske var du glad for at have fået netop det lys til at lykkes. Det er et fint minde, men ikke nødvendigvis et godt billede for andre.
- Fortæller billedet noget, ord ikke kan?
- Trækker detaljerne blikket det rigtige sted hen?
- Vil du stadig gerne se det om et år?
Fra udvalg til rækkefølge
Når du har dine markeringer, begynder den anden halvdel af arbejdet: rækkefølgen. Klip eller tegn dine udvalgte billeder ud, og læg dem på bordet i en række. Flyt dem rundt. Et billede, der virker svagt alene, kan blive stærkt ved siden af et andet, og omvendt kan to gode billeder ødelægge hinanden, hvis de er for ens.
Tænk i vekslen mellem nært og fjernt, mellem ro og bevægelse. En lille serie på seks til otte billeder er ofte nok til at fortælle en historie fra et lokalt sted eller en samtale. Mere end det kræver en klar grund.
Husk, at rækkefølgen ikke er fast. Du kan lægge den om, sove på den og kigge igen næste morgen. Det er en del af processen, og det er derfor, vi giver tid til det i kurset.
Billedtekster og noter, der bærer billedet
Et udvalg bliver først til en fortælling, når du skriver til det. Jeg beder kursisterne notere ved hvert billede, hvem eller hvad det viser, hvor og hvornår det blev taget, og hvad der skete lige før eller efter. Det lyder simpelt, men det er de notater, du er taknemmelig for senere.
En billedtekst skal ikke forklare det, man kan se. Den skal tilføje det, man ikke kan se: et navn, en stemning, en sætning fra samtalen. Skriv kort og i almindeligt sprog, som om du fortalte det til en nabo over et hegn.
Gem også dine tekniske noter, altså film, blænde og lukkertid, men hold dem adskilt fra fortællingen. De hjælper dig med at lære, mens teksten hjælper læseren med at forstå.
- Navn, sted og tidspunkt ved hvert billede
- Billedteksten tilføjer det, øjet ikke ser
- Tekniske noter gemmes for sig selv
Det, du tager med dig videre
Svaret på kursisternes spørgsmål er altså ikke en regel, men en vane: læs først, vælg derefter, og skriv til sidst. Gør du det samme med næste film, vil du mærke, at dit blik skærpes, fordi du begynder at fotografere med kontaktarket i baghovedet.
Det tager tid, og det er i orden. Vi arbejder på kurset med dine egne ark og taler dem igennem sammen, så du får tilbagemelding på præcis de valg, du selv har truffet. Ingen får serveret et færdigt udvalg.
Tag derfor ikke de første streger for alvorligt. De kan altid viskes ud, og ofte er det de billeder, du næsten sprang over, der ender med at bære hele serien.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
