Hvor mørkt skal der være, og hvad skal du bruge i mørkekammeret?
Karen Mortensen
5 min. læsning
Det spørgsmål, vi hører oftest, før nogen melder sig til mørkekammeret: hvad skal jeg have, hvor mørkt skal det være, og kan jeg overhovedet klare det som begynder?
Spørgsmålet, der kommer hver eneste gang
Når nogen overvejer modulet om mørkekammer og fremkaldelse, lyder det første spørgsmål næsten altid det samme: skal jeg have mit eget udstyr, og hvor mørkt skal der egentlig være? Jeg underviser i interview og fortælling, men jeg sidder ofte med ved bordet, når Mette introducerer kemien, og jeg har hørt spørgsmålet så mange gange, at jeg kan svare på det i søvne.
Svaret er beroligende. Du behøver ikke eje noget i forvejen. Du lærer at fremkalde film og lave dine egne aftryk med forstørrelsesapparat og kemi, og alt det praktiske ligger i mørkekammeret på kurset. Det eneste, vi beder dig tage med, er en eller to film, du selv har eksponeret, og lidt tålmodighed.
Her i de mørke efterårsuger er det faktisk et godt tidspunkt at begynde. Dagene er korte, og det er naturligt at trække indendørs og arbejde med noget, der kræver ro. Mange af dem, der starter nu, har en kasse gamle negativer liggende eller en kamera, de aldrig har turdet bruge.
Hvor mørkt er mørkt nok?
Der er to slags mørke i et mørkekammer, og det er her, de fleste bliver usikre. Når du lægger filmen på spiral og i tanken, skal det være helt mørkt, uden den mindste lysstribe under døren. Det gør du på få minutter, og bagefter kan du tænde lyset igen, fordi filmen ligger lukket i en lystæt tank.
Når du derimod laver aftryk på papir, arbejder du under svagt rødt eller orange lys, som papiret ikke reagerer på. Du kan se, hvad du gør, læse en skala og se dine hænder. Det føles ikke som at famle rundt i blinde, men snarere som at være i et stille, varmt rum, hvor alt går lidt langsommere.
Mange begyndere frygter, at de skal kunne gøre alt i total mørke. Det skal du ikke. Du øver dig på en gammel, ubrugt film først, så fingrene kender bevægelsen, før det gælder dine egne billeder.
- Filmen lægges på spiral i totalt mørke og lukkes i tanken
- Aftryk laves under svagt rødt eller orange sikkerhedslys
- Du øver først på en ubrugt film, før du rører dine egne
Kemien: mindre farligt, end det lyder
Det næste, folk spørger om, er kemien. Der er tre bade, du kommer til at kende godt: fremkalder, stopbad og fikserbad. Hver har sin tid og sin temperatur, og Mette gennemgår dem langsomt, så du forstår, hvorfor rækkefølgen betyder noget, og ikke bare følger en opskrift.
Vi arbejder med handsker og forklæde, i et rum med god udluftning, og alt bliver målt op og skyllet af. Du behøver ikke have kemisk forståelse. Det, der hjælper mest, er at være ordentlig: læse etiketten, tage tid og tørre op efter dig selv.
Den største overraskelse for de fleste er, hvor lidt der skal til. Tre bade, en timer og en tank er kernen i det hele. Resten er øvelse, og den får du i løbet af modulets praktiske opgaver, hvor du fremkalder din egen film fra start til slut.
Fra negativ til aftryk
Når filmen er fremkaldt og tørret, ser du dine negativer for første gang. Det er øjeblikket, mange husker længst, fordi billederne er vendt om, og alt lyst er mørkt. Derefter flytter vi til forstørrelsesapparatet, hvor du lyser negativet ned på lysfølsomt papir og lader det stå i fremkalderbadet, til billedet langsomt kommer frem.
Her lærer du at vurdere kontrast og eksponeringstid. Et testark med flere strimler viser dig, hvor lang tid der skal til, og du vælger selv den strimmel, der ser rigtig ud. Det er en lille, konkret beslutning, men den er kernen i at lave et godt aftryk.
Dine første aftryk bliver sjældent perfekte, og det er helt i orden. De fortæller dig, hvad du skal justere næste gang. Mange gemmer netop de første, skæve aftryk, fordi de viser, hvor man startede.
Hvad du kan forvente at få med dig
Vi lover ikke mesterlige billeder efter et modul. Det realistiske udbytte er, at du selv kan fremkalde en sort-hvid film, lave et testark og et enkelt aftryk og forstå, hvad der sker i hvert trin. Det er en solid grund at bygge videre på, hvis du vil fortsætte alene derhjemme.
Du får personlig tilbagemelding på dine negativer og aftryk, så du ved, om problemet lå i eksponeringen, i fremkaldelsen eller i forstørrelsen. Den form for tilbagemelding er sværere at give sig selv, og den sparer dig for mange frustrerede forsøg.
Bagefter vil nogle gerne bruge det i deres dokumentariske arbejde. Et portræt eller en lille serie fra nærmiljøet får en helt anden stemning, når aftrykkene er lavet i hånden og hænger tørt på en snor.
- Fremkald en sort-hvid film fra start til slut
- Lav et testark og vælg eksponeringstid selv
- Få personlig tilbagemelding på negativer og aftryk
Før du bestemmer dig
Hvis du stadig tøver, så tænk på, hvad du egentlig er bange for. Er det mørket, kemien eller at fejle? Alle tre er normale, og alle tre fylder mindre, når du først står derinde. Vi har ingen forventning om, at du kan noget i forvejen.
Du kan skrive til os via kontaktsiden og stille netop det spørgsmål, du går med. Vi svarer konkret og uden pres. Nogle vil gerne vide, om de skal have gamle briller på, om de kan komme med fysiske begrænsninger, eller om de kan bruge egen film, og alt det kan vi tage stilling til sammen.
Det vigtigste er, at du tager det i dit eget tempo. Mørkekammeret belønner den, der er rolig og nysgerrig, og de egenskaber har du sandsynligvis allerede.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
