Hvad koster det at fremkalde selv, og hvad bestemmer prisen

Fremkalder, stopbad og fikserbad fylder meget på hylden, men de koster ikke meget pr. rulle. Du blander koncentrat med vand, og det meste kan genbruges eller bruges i flere omgange, afhængigt af hvad du arbejder med. Det, der kan overraske, er, at du skal bruge friske væsker til papiret, og at de ikke holder evigt, når de først er blandet og stået åbne.

I vores forløb viser jeg, hvordan man måler mængderne ordentligt, så intet går til spilde. Det handler om tålmodighed mere end om penge: temperaturen skal passe, tiden skal følges, og man skal skrive ned, hvad man gjorde. Den slags noter sparer dig for mange mislykkede rulleforsøg senere, og de er den billigste forsikring, jeg kender.

Fotopapir er den post, der oftest sprænger budgettet hos nye elever. Hvert ark, du eksponerer og kasserer, er penge, der ikke kommer tilbage. Derfor lærer jeg fra mig at lave prøvestrimler på små stykker, før man tager et helt ark i brug. Én strimmel viser dig tre eller fire eksponeringstider på ét blad og sparer mange hele ark.

Størrelsen betyder også noget. Et aftryk i stort format koster mere end et i lille, og det kræver mere kemi i bakkerne. Mit råd er at øve på små formater, indtil du ved, hvad du vil, og så gå op i størrelse til de billeder, der fortjener det. Kontaktark er et sted, hvor man får meget for få penge, fordi mange billeder står på ét ark.

Mange tænker kun på forbrug, men et mørkekammer kræver også udstyr: forstørrelsesapparat, bakker, tang, termometer, timer og lyskasse. At købe det hele selv er en større investering, end de fleste regner med, og det kræver et rum, du kan gøre helt mørkt og holde rent. Det er en af grundene til, at man kan have glæde af at arbejde i et fælles mørkekammer, mens man finder ud af, om det er noget for én.

Tid er den udgift, man glemmer. En fuld aften i mørkekammeret giver ofte kun få aftryk, du er tilfreds med, og det er helt normalt i begyndelsen. Regn med, at hastigheden stiger, men at tålmodigheden aldrig bliver overflødig. Det er i øvrigt en del af charmen: du får færre billeder, men dem, du får, har du kæmpet for.

Den største besparelse er at tage færre, bedre billeder. Når du måler lyset omhyggeligt og tænker over motivet, bliver færre ruller nødvendige, og kontaktarkene viser straks, hvad der er værd at forstørre. Jeg ser ofte, at elever, der går langsomt til værks, bruger mindre papir og kemi end dem, der skynder sig.

Køb ikke alt på én gang. Start med film og fremkaldelse, og tag papiret med, når du er klar til aftryk. Hold dine kemiflasker ordentligt lukkede og mærkede, så intet bliver ødelagt af iltning. Og læg dine prøvestrimler og noter i en mappe: de er din egen opskriftsbog og gør næste aften både billigere og hurtigere.