Fem fejl, når du vælger film, og hvordan du undgår dem
Mette Skovgaard
5 min. læsning
Mette gennemgår de fejl, begyndere oftest begår med filmtype og korn: for høj følsomhed, blandede ruller og forkerte forventninger. Hver fejl får en enkel måde at rette den på.
Fejl 1: at tro, at højere følsomhed altid er bedre
Når jeg møder nye kursister, har mange lagt en film med høj følsomhed i kameraet, fordi de tror, den er mere sikker. Det er en forståelig tanke. En film med 800 eller 1600 i følsomhed kan klare svagt lys, men prisen er et tydeligt korn og lidt mindre fine detaljer i skyggerne.
Problemet opstår, når den samme film bruges en solrig eftermiddag på havnen. Så er du nødt til at lukke blænden helt ned eller bruge meget korte lukkertider, og billedet kan blive hårdt og fladt. Kornet, som du ellers kunne have brugt bevidst, bliver bare en tilfældighed.
Jeg beder altid kursisterne spørge sig selv, hvilket lys de reelt står i, før de vælger rulle. En middelfølsom film på 400 dækker langt det meste af en dansk hverdag, fra klar sommerdag til overskyet efterårsmorgen, og den giver dig plads til at lære uden at kæmpe mod materialet.
- Vælg følsomhed efter det lys, du faktisk står i
- 400 er et roligt udgangspunkt for de fleste situationer
Fejl 2: at sammenligne film på forskellige motiver
En af de mest almindelige opgaver på kurset er at sammenligne en sort-hvid og en farvefilm. Fejlen er, at kursisten tager den ene rulle i havnen og den anden i stuen, og bagefter undrer sig over forskellen. Så sammenligner man ikke filmene, men to helt forskellige lyssituationer.
Gør det i stedet systematisk. Stil dig samme sted, med samme motiv og samme lys, og tag to billeder: et på hver film, med to kameraer eller ved at skifte rulle. Skriv blænde og lukkertid ned, så du ved, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt.
Først da kan du se, hvad filmen selv bidrager med: hvordan farverne hælder mod det varme eller det kolde, hvordan hudtoner falder, og hvordan sort-hvid vælger at oversætte en rød jakke til en mørk grå flade. Det er den slags iagttagelser, der bliver til smag over tid.
- Samme sted, samme motiv, samme lys
- Noter blænde, lukkertid og filmtype for hvert billede
Fejl 3: at forveksle korn med uskarphed
Mange begyndere ser et kornet billede og tænder med det samme på, at det er rystet eller ude af fokus. Men korn og uskarphed er to forskellige ting. Korn er filmens egen struktur, små klumper af sølv eller farvestof, som ligger oven på hele billedet, også dér hvor skarpheden er perfekt.
Du kan se forskellen, hvis du kigger på en kant med tydelig kontrast, for eksempel en vindueskarm mod himlen. Er kanten klar, men fladerne virker prikkede, er det korn. Er selve kanten udtværet, er det bevægelse eller fokus.
Det er vigtigt at skelne, fordi de to fejl kræver hver sin løsning. Korn kan du styre med valg af film og fremkaldelse. Uskarphed styrer du med lukkertid, stabilt greb og omhyggelig fokusering. Når du kender forskellen, holder du op med at give filmen skylden for noget, der ligger i din hånd.
Fejl 4: at blande ruller og miste overblikket
Et lille, men dyrt problem er rulleglemsel. Du tager en halv rulle ud af kameraet, lægger den i lommen uden mærkat, og to uger senere ved du ikke, om den er eksponeret eller ej. Jeg har set hele ture gå tabt på den måde.
Lav en fast vane. Skriv filmtype, følsomhed og dato på en strimmel tape, så snart rullen kommer ud af kameraet. Brug en lille notesbog, hvor du i et par ord beskriver, hvad rullen indeholder, og hvor du var.
Vælg også én film ad gangen i en periode. Når du bruger den samme rulle igen og igen, lærer du dens opførsel at kende i stedet for at gætte. Mange af de kursister, der gør det i en måned, siger bagefter, at det var dér, deres billeder begyndte at ligne dem selv.
- Mærk rullen med det samme, før du lægger den væk
- Hold dig til én film i en hel periode
Fejl 5: at forvente, at negativet ser ud som dit øje
Den sidste fejl handler om forventninger. Du står i en lun efterårsaften med lavt, gyldent lys og tænker, at billedet bliver præcis sådan. Men filmen ser ikke, som du ser. Den har sin egen kontrast, sit eget farvesvar og sin egen tolerance over for mørke partier.
Hold øje med skyggerne. Analog film tåler som regel at blive en smule overeksponeret, men tilgiver sjældent underbelysning. Når du er i tvivl, så giv lidt mere lys, især på farvenegativ, hvor skyggerne ellers hurtigt bliver tynde og støjede.
Og vær venlig ved dig selv, når den første rulle skuffer. Det er helt normalt. De fleste kursister bruger to til tre ruller på at lære, hvordan deres yndlingsfilm opfører sig. Jeg ser det ikke som spild, men som den lektion, ingen bog kan give dig i stedet.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
