Bag kulissen: sådan sammenligner vi film og korn på kurset
Mette Skovgaard
5 min. læsning
Mette viser, hvordan en øvelse med to filmtyper foregår i praksis: fra rullerne i tasken til kontaktarket, hvor kornet endelig kan sammenlignes side om side.
En øvelse, der starter med to ruller
Når vi går i gang med filmtyper, får hver kursist to ruller i hånden: en sort-hvid og en farvefilm. Jeg vælger dem, så de ikke er alt for forskellige i følsomhed, ellers bliver det svært at se, hvad der skyldes hvad. Det handler ikke om at finde den bedste film, men om at se, hvordan to materialer svarer på det samme lys.
Opgaven er enkel at sige og tålmodig at gøre: gå ud med begge kameraer, find tre motiver, og tag det samme billede på begge ruller. Et ansigt i vindueslys, en mur med skygge, en havnekaj i modlys. Du noterer blænde, lukkertid og motiv i et lille hæfte, for hukommelsen svigter, når rullen først er fremkaldt.
Mange spørger, om de ikke bare kan læse sig til forskellen. Det kan man delvist, men kornet og tonerne er noget, man skal have set på sit eget papir, før det sætter sig.
Følsomhed og korn i praksis
Følsomhed angives i ISO, og tommelfingerreglen er, at en mere følsom film giver grovere korn og mere frihed i dårligt lys. På kurset holder vi os til få ruller, så du ikke drukner i valgmuligheder. Du lærer at vælge ud fra, hvor du skal fotografere, og hvad billedet skal føles som.
Korn er ikke en fejl, der skal undgås for enhver pris. I et portræt af en ældre mand i hans køkken kan en grov struktur give hudens og rummets tekstur noget, som en glat film ikke kan. I et landskab med fine detaljer kan det samme korn forstyrre. Vi taler om, hvornår kornet arbejder for fortællingen.
Jeg beder altid kursisterne om at skrive ned, hvad de forventede, før de ser resultatet. Det er overraskende ofte noget andet, og netop den afstand lærer mest.
- Lav følsomhed: finere korn, kræver mere lys
- Høj følsomhed: grovere korn, mere råderum indendørs
- Sort-hvid tilgiver ofte lidt fejl i eksponeringen
Fra fremkaldelse til kontaktark
Rullerne fremkalder vi sammen i mørkekammeret. Sort-hvid fremkalder du selv, med tid, temperatur og omrøring, som jeg viser trin for trin. Her opdager mange, hvor meget filmens behandling også præger kornet: for varm kemi eller for hård omrøring kan gøre struktur grovere, end filmen i sig selv lover.
Bagefter lægger vi negativerne på et kontaktark, så alle billeder fra de to ruller ligger side om side. Det er her, sammenligningen bliver tydelig. Du holder et forstørrelsesglas over rækkerne og ser, hvor kornet mætter skyggerne, og hvor farvefilmen holder på hudtonerne.
Kontaktarket er ikke pænt. Det er et arbejdsredskab med kuglepenskruser i kanten, og det er netop sådan, det skal bruges.
Hvad der tit går skævt undervejs
Den hyppigste overraskelse er eksponeringen. En kursist har målt lyset ved vinduet, men står selv i skyggen, og billedet bliver for mørkt. Med film kan du ikke tjekke på skærmen, så du lærer at stole på målingen og på dine noter.
Den anden er sammenligningens retfærdighed. Hvis du tager det ene billede om morgenen og det andet efter frokost, sammenligner du lyset og ikke filmen. Derfor insisterer jeg på, at de to optagelser tages lige efter hinanden fra samme sted.
Og så er der tålmodigheden. Man vil gerne se resultatet med det samme, men filmen kræver sin tid. Den ventetid er en del af kurset, og de fleste ender med at sætte pris på den.
Hvordan jeg gennemgår resultaterne med dig
Når kontaktarkene er tørre, sætter vi os sammen med dem. Jeg stiller få spørgsmål: Hvilket billede ville du vælge, og hvorfor? Hvad ser du i skyggerne? Hvor mister farvefilmen noget, som sort-hvid beholder? Der er sjældent et rigtigt svar, men der er altid noget at pege på.
Min tilbagemelding er konkret og skrevet ned. Jeg markerer de billeder, hvor eksponeringen sad, og forklarer, hvorfor andre faldt ved siden af. Kritikken handler om billedet og din arbejdsgang, aldrig om dig.
Mange tager efterfølgende deres egne noter med hjem og bruger dem på næste rulle. Det er den vane, jeg helst vil give videre: at ét tjekket billede lærer mere end ti, man bare håbede på.
- Du får skriftlige noter til hver rulle
- Vi gennemgår kontaktarket billede for billede
Efterårets lys som lærer
Netop nu er lyset godt til øvelsen. Solen står lavt, skyggerne er lange, og farverne er varme, men dagene er korte, så filmen får lov at vise, hvad den kan i svagere lys. En følsommere film kommer til sin ret i disse uger, især hvis du går ud sidst på eftermiddagen.
Tag gerne begge ruller med på samme tur og lad dig ikke stresse af, at himlen skifter. Skiftende skyer er faktisk en fin anledning til at se, hvordan filmene håndterer forskel på lys og skygge.
Det vigtigste er at komme ud, tage billederne og vente på resultatet.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
