Bag kontaktarket: sådan vælger og sekvenserer vi billeder i praksis
Mette Skovgaard
5 min. læsning
Mette Skovgaard viser, hvordan en rulle film bliver til et udvalg: markeringer på kontaktarket, sekvens, billedtekster og noter, set fra undervisningens bagside.
Arket, der kommer op af kemien
Når en rulle er fremkaldt og tør, lægger jeg negativerne i en ærme og kopierer dem på ét ark fotopapir. Det er kontaktarket: seksogtredive små billeder i naturlig størrelse på negativet, side om side, præcis som de blev taget. I de her efterårsuger, hvor lyset er lavt og blødt, er mange af kursisternes ruller lidt tætte i skyggerne, og det kan man se med det samme på arket.
Jeg vil gerne vise dig, at arket ikke er et mellemtrin, man skynder sig forbi. Det er det første ærlige blik på dit arbejde. Det viser, hvad du faktisk så, mens du stod der, og hvad du gik forbi. Vi sætter altid kontaktarket ud på bordet, før vi taler om et eneste forstørrelsesaftryk, og vi giver os god tid til at kigge, uden at bedømme.
Sådan læser du arket første gang
Første gennemgang foregår uden pen. Jeg beder kursisten køre øjnene hen over arket i ro og mag og bemærke, hvor blikket stopper af sig selv. Det er sjældent det billede, man havde regnet med. Ofte er det et halvt uskarpt øjeblik, hvor en hånd bevæger sig, eller en person kigger væk, og netop det har en kraft, som de tekniske, pæne billeder mangler.
Bagefter tager vi lupen frem. Med en lup, der forstørrer fem til otte gange, tjekker vi skarphed, udtryk i ansigter og småting i baggrunden, som man ikke så i søgeren. Jeg minder om, at et kontaktark er lille, så skarpheden skal vurderes ud fra øjnene og hænderne, ikke ud fra hele motivet. Vi noterer kun med blyant i margenen, så arket kan tåle at skifte mening.
- Kig først uden pen, så lup og blyant
- Tjek skarphed i øjne og hænder
- Notér i margenen, ikke på billedet
Farveblyanten og de tre slags markeringer
Til selve udvælgelsen bruger vi en fedtblyant i en kraftig farve, fordi den kan tørres af igen. Jeg arbejder med tre markeringer. Et kryds betyder, at billedet er en kandidat. En ring betyder, at jeg vil se det som aftryk. En streg hen over billedet betyder, at det ryger ud, men ikke bliver kasseret for altid, for negativet gemmes i ærmet.
Kursister er ofte nervøse for at sætte streger, og det forstår jeg. Min regel er, at du først fjerner det, du er helt sikker på ikke virker, og derefter lader arket hvile en dag. Næste morgen ser du anderledes på det. Typisk har du markeret næsten dobbelt så mange billeder, som du ender med at bruge, og det er helt normalt for et godt udvalg.
Rækkefølge: billeder, der taler sammen
Når udvalget står, klipper vi kopier af de små billeder ud eller lægger dem som små kort på bordet. Så kan du flytte rundt, indtil rækkefølgen føles rigtig. Det vigtigste spørgsmål er, hvad billede to får billede ét til at betyde. Et portræt af en mand i en dør læses anderledes, hvis næste billede er hans værksted end hvis det er en gade i regnvejr.
Karen Mortensen, der underviser i interview og fortælling, plejer at sige, at en sekvens har brug for et åbningsbillede, et par stille billeder i midten og et billede, der lukker uden at forklare. Jeg er enig. Prøv at lægge to forskellige rækkefølger og læs dem højt for en anden. Man hører straks, hvilken der kunne være en historie, og hvilken der blot er en bunke fotografier.
- Flyt kort rundt i stedet for at tænke i hovedet
- Hav ét åbnende, flere stille og ét lukkende billede
- Test to rækkefølger over for en anden
Billedtekster og noter, der bliver ved filmen
En billedtekst skal fortælle det, man ikke kan se: hvem, hvor, hvornår og hvad der blev sagt. Jeg beder kursisterne skrive den med det samme efter optagelsen, og ellers senest når arket er markeret, for hukommelsen falder hurtigt fra. Teksten bør være kort, helst en eller to sætninger, og undgå at gentage det, billedet allerede viser tydeligt.
Ud over teksten fører vi en lille note pr. rulle: kameraets indstillinger, filmtypen, lyset den dag og en personlig bemærkning om, hvad man ville have gjort anderledes. De noter bliver guld værd, når man senere skal forstå, hvorfor en rulle blev, som den blev. Skriv med hånden, hvis du kan lide det. Det ser pænt ud i en mappe, og man husker bedre, hvad man selv har skrevet.
- Hvem, hvor, hvornår, hvad der blev sagt
- Én note pr. rulle med indstillinger og film
- Skriv med det samme, mens du husker det
Det, der sjældent siges om redigering
Redigering handler mindst lige så meget om tålmodighed som om øjet. Jeg ser ofte kursister gå i stå, fordi de elsker ét enkelt billede, der ikke passer ind i historien. Så siger jeg, at man godt kan elske et billede og alligevel lade det vente. Det kan få sin egen plads i en anden serie eller blot hænge på væggen derhjemme.
Til sidst lægger vi det færdige udvalg frem og spørger, om en fremmed ville forstå, hvad det handler om uden din forklaring. Hvis svaret er nej, har du som regel brug for et enkelt billede mere eller en bedre tekst, ikke flere. Det er arbejde, der tager tid, men det er her, mange rigtigt lærer at se, hvad de selv har lavet.
Send os en besked
- Telefon
- +45 70 26 11 62
- Pr. e-mail
- [email protected]
